Trykfiler...
Alt kan lade sig gøre....men men men...
Når vi producerer tryksager, ønsker vi at levere det bedst mulige resultat til lavest mulige pris. For at det kan lade sig gøre, stiller det krav til det materiale vi modtager. Efter over 40 år i branchen ved vi, hvad der skal til, for at opnå bedst mulige resultat.
Den korte udgave...
Generer en perfekt og enkel trykfil
1) Filtype: PDF
2) Opløsning på billeder: 300 ppi
3) Komprimering: Maximum
4) Farverum: cMYK (pantone hvor det er nødvendigt)
5) skrifter: Inkluderet (embedded subset i pdf)
6) Mærker og beskæring: Skæremærker og 3 mm beskæring (bleed)
Inden du uploader PDF-fil, så kontroller selv. De fleste "ups'er" er manglende beskæring (bleed).
Filtyper
PDF-ikon
PDF-filer er at foretrække, og det er herudfra vi beregner vore priser. PDF-filer er et "elektronisk print" og kan let genereres fra gængse programmer som InDesign, Illustrator, CorelDraw, Excel, Word. Publisher m.fl.
Har programmet indbygget funktion, der kan gemme eller eksportere til PDF, kan den benyttes.
Er det en enkelt pdf, du skal generere, kan du benytte Adobes gratis online service, hvis du ikke allerede har mulighed for at generere PDFer
Du kan også downloade en gratis "PDF-maskine"
og indstillinger til generering af PDF-filer
Billeder
Jpg og Tif
Opløsning på billed-filen skal være 300 ppi, eller 600 ppi hvis der er tekst. Jpg-filer skal gemmes med mindst mulig komprimering ellers vil det ses tydeligt specielt ved tekst, tynde streger og detaljer i billedet. Sorte tekster og streger bør kun ligge i den sorte farve.
Photoshop
Gem som tif- eller jpg-fil. Vær opmærksom på, at tekst i billedfiler oftest vil blive lidt uskarp.
InDesign
Generer PDF ved hjælp af den integrerede "export-kommando". Vælg forudindstillingen / stylen "tryk-kvalitet" / "Press Optimized" Under fanen "mærker og beskæring" / "marks and bleeds" tilvælges skæremærker / cropmarks og nederst indstilles hvor stor beskæring / bleed der ønskes (3 mm i alle fire felter).
Vi kan også modtage InDesignfilen mod tillægspris. Vi generere PDF-filer og sender dem til godkendelse hos dig.
Quark
Generer PDF ved hjælp af den integrerede "export-kommando" eller udskriv til ps-fil og kør den gennem Adobe distiller med indstillingen "Trykkvalitet" / Press Optimized"..
Microsoft Office
Har du installeret Adobe Acrobat, kan du generere PDF-filer direkte fra Officeprogrammerne (Word, Excel, Publisher m.fl.). Du kan også downloade en gratis "PDF-maskine" samt indstillinger til generering af PDF-filer under "Download"
Har du ikke mod på selv at generere PDF-filer kan du maile/uploade originalfilerne, så genererer vi PDF-filer og sender dem til godkendelse hos dig mod tillægspris.
BilOpløsning (resolution)
Et billede er bygget op af små firkanter, kaldet pixels. Jo mere detaljeret et billede ønskes gengivet, jo højere opløsning er nødvendig. Opløsning angives ofte som "dpi" (dots per inch). Det kan måske være en smule forvirrende at et billede består af pixels, men opløsningen angives i dpi. MEN det er blot lidt gammel begrebsforvirring, som stadig hersker. Vi benævner derfor i denne tekst opløsningen korrekt som "ppi" (pixels per inch/tomme).
En rigtig god grundregel er at billeder skal have en opløsning på 300 ppi. Vil du hellere regne i "pixels per cm" svarer det til 120 pixels per cm.
Visitkort leveret som billeder er dog en undtagelse. For at tekst blive skarp skal de have en opløsning på 6oo ppi.
Store plakater kan deriomod klare sig med lidt mindre opløsning f.eks. 150 ppi, fordi de altid ses på afstand.
Stregtegninger / monochrome billeder (1-bit billeder) skal ligge i en opløsning på ca. 600 ppi.
Eksempel: Et billede der måler 25 cm ( 10 tommer) i bredden og ønskes gengivet i 300 ppi, skal omregnet til pixels bestå af 10 tommer x 300 ppi = 3000 pixels eller regnet som cm: 25 cm x 120 pixels per cm = 3000 pixels... det er altså ren og simpel matematik. I formatguiden kan du se hvor mange pixels standardformater måler.
Komprimering
En ting der kan få selv et billede i høj opløsning til at se "uldent" ud er for høj komprimering. Komprimering bør derfor altid være sat til "maximum kvalitet". Er du tvunget til at lave trykfilen mindre, kan du prøve at øge komprimeringen til high. Kontroller filen. Den øgede komprimering vil være tydligst omkring eventuelle tekster, som vil få et sløret udseende.
Skrifter
Skrifter skal altid være "inkluderet" (embedded eller embedded subset). Du kan også konvertere teksten til kurver.
Farver
Når vi trykker benyttes CMYK-farverummet, eller pantonefarver til tryk af eks. logofarver på brevpapir og kuverter.
Trykfarver er altså anderledes end dem, du ser på skærmen. Skærmes farverum er RGB og kan således gengive flere/andre farver end CMYK-farverummet som benyttes til tryk af farvebilleder.Derfor vil der være forskelle, fra det, som du ser på skærmen, og det som kan komme ud af en trykmaskine.
Derfor aflever altid hvis muligt grafik, som tonflader, logofarver i CMYK-farver, men billeder gengives derimod bedst, hvis vi udfører konverteringen til cmyk.
Arbejder du i Microsofts officeprogrammer, kan du kun aflevere dine jobs i RGB-farver, og programmerne har ikke mulighed for at simulere cmyk-farver. Er du i tvivl om, hvordan farverne vil se ud på tryk, kan vi sende et prøvetryk mod tillægspris.
Et par andre vigtige ting
Tynde streger, små tekster og spinkle skrifter bør kun ligge i 100 % af farven, da de ellers vil komme til at se "takkede" ud, pga. den måde trykmaskiner gengiver farver på. Undgå også at lave små tekster, spinkle skrifter og tynde streger som negativ.
Beskæring
Har din tryksag "tryk til kant" skal de objekter, som går til kant, fortsætte "ud over kanten" af papiret, for at der ikke kommer en hvid stribe ved papirkanten efter beskæring.
En god regel er, at lave 3 mm beskæring. Alle prof-programmer medtager beskæringen fra det, som ligger uden for dokumentformatet, medens eks. Word ikke gør. Her skal dokumentet således være 6 mm bredere og højere end den færdige tryksag.
Se formatguiden for mål på standardformater.